
BORNHOLM: Hvordan skaber man tryghed i udsatte boligområder, der er præget af netop utryghed? Det var til debat på Folkemødet lørdag. Her var Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør og tidligere socialminister, Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Palle Adamsen, formand for BL og Per Larsen formand for Børnerådet klar til at give deres bud på, hvordan man skaber tryghed i boligområder, som ofte er stemplet som udsatte.
- Det er ikke decideret kriminalitet, der skaber utryghed i de udsatte boligområder, men der imod de såkaldte 'knallertbøller', der kører stærkt på stierne, eller grupper af unge, der råber efter forbipasserende, forklarede Palle Adamsen, og derfor skal man som kommune og boligorganisation ikke bruge sin energi på at bekæmpe kriminalitet, det er politiet de bedste til. I stedet skal man bruge sin energi på at komme i dialog med ' knallertbøllerne' og de øvrige beboer.
Per Larsen fremhævede også, hvor vigtigt det er at have fokus på børn og unge i boligområderne, fordi 'børn inspireres af den totale flade af dårlig opførsel'. Så det handler om at sætte ind, inden problemerne udvikler sig, sagde formanden for Børnerådet.
Benedikte Kiær kunne som borgmester i Helsingør, der huser flere udsatte boligområder, kun bekræfte, at det er vigtigt med en tidlig indsats. Som hun sagde, så skal det helst begynde med sundhedsplejersken. Borgmester fremhævede også, at kommunernes ret til at tvangsflytte problem-familier har været en god hjælp til at komme utrygheden til livs.
Samstemmende lød det fra hele panelet, at det er et fælles ansvar at skabe tryghed, og derfor skal civilsamfundet inddrages, hvis indsatserne skal have effekt på den lange bane.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.