dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Udgravning til Femern-tunnel mellem Tyskland og Lolland er færdig

KORT NYT17. APR 2024 6.03

Udgravningen til den kommende Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland er færdig. Det skriver Femern A/S, der er en del af Sund og Bælt, i en pressemeddelelse tirsdag. Udgravningen har taget næsten tre år, fortæller teknisk vicedirektør i Femern A/S Pedro da Silva Jørgensen:

- Det er den ubetinget største udgravning i Danmarks historie, og det har været en vanskelig opgave. Undergrunden mellem Danmark og Tyskland er en kompleks blanding af forskellige jordarter.

Det forventes, at Femern Bælt-forbindelsen vil stå færdig i 2029. Derefter vil det være muligt at rejse mellem Lolland og Tyskland på syv minutter i tog og 10 minutter i bil. Når elementerne til bygningen af tunnelen er færdigproduceret, vil de blive sejlet ud i havet og sænket ned i tunnelrenden, hvor de forbindes ét af gangen. Elementerne er 217 meter lange og vejer 73.500 ton.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.