AARHUS: I langt de fleste af 22 sager om familierelationer mellem ansatte i Center for Byens Anvendelse er tingene foregået korrekt, viser undersøgelse fra Kammeradvokaten. I én sag anbefaler undersøgelsen, at en leder får en påtale eller en advarsel for at have medvirket, da et familiemedlem blev ansat og fik fastsat sin løn, skriver Aarhus Stiftstidende.
Den uvildige undersøgelse er en udløber af skandalesagen omkring den bortviste chef for Center for Byens Anvendelse, Claus Pedersen. Den omfatter 22 medarbejdere - ni ledere, 11 almindelige medarbejdere og to tillidsrepræsentanter. Her har spørgsmålet gået på, om medarbejderne har været med til at få deres familiemedlemmer ansat, eller stået for forhandlingen af deres løn.
Kammeradvokaten arbejder fortsat med undersøgelsen af, om tingene er foregået korrekt i 22 personalesager, der i de fleste tilfælde endte med, at medarbejdere i Teknik og Miljø er blevet fyret eller har følt sig presset til at vælge en fratrædelsesordning. Den undersøgelse ventes færdig til april.
jlb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.