Kommunal klimakamp:
Varmepumper og kollektiv energiproduktion skal reducere CO₂-udslip i Syddjurs

SYDDJURS: Varmepumper og kollektiv energiproduktion er nogle af de løsninger, der kan bringe CO₂-udledningen i Syddjurs Kommune ned, lyder det fra kommunen.

Der er i dag knap 200 husstande tilknyttet Nærvarmeværket, primært på Djursland. De har alle betalt et engangsbeløb, ligesom man gør, når man bliver tilsluttet fjernvarme. Beløbet svarer til det, som varmepumpen koster. Herefter betaler de et fast årligt bidrag, der dækker al fremtidig service, reparationer og udskiftning af udstyr. Det er kun el-forbruget, der varierer.

Andelskonceptet minimerer risikoen for uventede udgifter og opstarten er billig for den enkelte husejer sammenlignet med, hvis man hver især skulle stå for det.

Hvis alle oliefyr i Syddjurs Kommune blev skiftet ud med en varmepumpe, ville det lette kommunens klimaaftryk med 14.000 ton CO₂ om året. Det svarer til godt tre pct. af den nuværende udledning på 439.185 ton CO₂ - tal fra 2018 fra Energistyrelsens CO₂-beregner.

Derfor er Nærvarmeværket et godt eksempel på, hvad Syddjurs Kommune gerne vil have mere af: Energieffektive varmeløsninger baseret på vedvarende energi. Det fremgår af det oplæg til en ny klimahandlingsplan, som er i for-offentligheds-fase frem til 5. oktober.

Fjernvarme duer ikke på landet

28 pct. af kommunens energiforbrug bruges til opvarmning af boliger og fritidshuse. Næsten halvdelen kommer fra fjernvarme, som primært er produceret med halm og træpiller. Det er næsten CO₂-neutralt, fordi halm og træ optager den samme mængde CO₂, når det gror, som det afgiver ved forbrænding. Efterhånden som kedlerne bliver forældede eller utilstrækkelige, er det planen at gå over til renere energikilder som solvarme og varmepumper.

Fjernvarmen er god i byerne, men den dur ikke på landet og i småbyerne, hvor der er langt mellem husstandene. Energitabet bliver for stort i lange fjernvarmerør. Her er varmepumper ideelle.

Varmepumper bruger en tredjedel af den energi, som oliefyrede anlæg bruger. Men hvis det skal være helt bæredygtigt, skal strømmen komme fra sol eller vind, og det er en mangelvare. Ofte går lokalsamfund imod at sætte vindmøller og solceller op, og Syddjurs Kommune vil ikke diktere, hvor de skal være. Håbet er, at folk selv vil gå sammen og finde løsninger.

Selvforsyning

- Måske kunne man forestille sig, at vores små bysamfund kunne gå sammen om at blive selvforsynende med vedvarende energi fra f.eks. solceller og vindmøller. At man kunne organisere sig ligesom i andelsselskabet bag Nærvarmen. Det er bedre end små private anlæg, fordi kollektive løsninger er mere effektive og driftssikre, siger klimakoordinator i Syddjurs Kommune, Martin Frøst.

Det er i hvert fald noget af det, kommunen gerne vil være med til at facilitere.

Ree Park i Gravlev har allerede solceller, der dækker cirka en fjerdedel af strømforbruget i dyreparken til bl.a. nye varmepumper. Men driftschef Thomas Hanberg er på jagt efter partnere, der vil være med til at etablere et større produktionsanlæg, som kunne forsyne hele området med vedvarende energi.

Det vil være helt i lod med Syddjurs Kommunes strategi.

- Vi har en vision om at producere mere vedvarende energi lokalt. Hvis vi så samtidig kan få de resterende private oliefyr over på varmepumper, så er vi allerede langt på vejen om at indfri regeringens mål om at reducere CO₂-udledningen med 70 pct. inden 2030, siger Kim Lykke Jensen (SF), der er formand for Syddjurs Kommunes udvalg for natur, teknik og miljø.

ka