HØJE-TAASTRUP: Beboerne i Vridsløsemagle får nu mulighed for at skrotte deres oliefyr og koble sig på en klimavenlig, kollektiv varmeforsyning leveret af Høje Taastrup Fjernvarme, oplyser sn.dk. Byen kan ikke få konventionel fjernvarme, men vil få varmeforsyning fra et såkaldt termonet, hvor varmen indvindes fra 23 lodrette jordvarmeboringer og suppleres med varmepumper i hver bolig.
– Vi ser denne type varmeløsning som en løsning til at udfase gas og olie til boligopvarmning, hvor man ikke kan nå ud med konventionel fjernvarme. Det meste af termonettet etableres ved styret underboring, så gravearbejdet minimeres. Vi er også i gang med boringerne, forklarer direktør Astrid Birnbaum, Høje Taastrup Fjernvarme.
I Vridsløsemagle er der 110 husstande. Foreløbig er 52 gået med på den nye løsning, der ventes i drift sidst på året. Hele anlægget bestående af boringer, ledningsnet og varmepumper ejes af Høje Taastrup Fjernvarme, som står for drift og vedligehold.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.