Et giftfund udløste i september badeforbud på en strand på Nordals. Og i en periode måtte indbyggere i landsbyen Ledøje hente drikkevand på torvet, fordi der blev fundet sprøjtemidler i områdets drikkevand.
Danmark har stadig store problemer med kemisk forurening af jord og grundvand. Særligt de største forureninger truer miljøet på grund af omfanget, og fordi teknologi og politisk prioritering har haltet efter.
I forståelsespapiret, der i sommer lod Socialdemokratiet d
anne regering, er det aftalt med støttepartierne, at rensning er 'en prioritet'.
Men selv om der er utålmodighed efter at komme i gang, er der brug for en samlet plan for rensning af de mest omfattende forureninger. Det siger miljøminister Lea Wermelin (S), som torsdag var i samråd om sagen.
Først til næste år vil hun udarbejde en samlet plan for oprensning af områder som Grindstedværket og Cheminova ved Limfjorden, hvor der er deponeret giftigt affald i naturen.
- Det kan godt være, at der er gjort nogle ting, men den samlede plan har ikke været der. Det er min ambition, at vi skal have den nu, siger hun.
Det er regionerne, der er efterladt med ansvaret, men uden at kunne løfte opgaven økonomisk. Skiftende miljøministre har haft fokus på at rydde op, men indsatsen har været svingende og ustruktureret.
Mellem to fire mia. kr.
Planen for rensning skal laves i samarbejde med Danske Regioner, som anslår, at det vil koste mellem to og fire mia. kr. at rense landets mest forurenede grunde.
Vurderingen er, at de ni såkaldte generationsforureninger vil koste mere end 50 mio. kr. at rense per styk. Det er omfattende forureninger, som samfundet har overtaget fra tidligere generationer og risikerer at overdrage til de kommende.
Lea Wermelin advarer om, at arbejdet er omfattende:
- Det er ikke alt, vi har et beløb på, og det er ikke alt, vi har teknikken til nu, så derfor er det ikke muligt at sige præcist, hvor hurtigt vi kan gøre det, siger ministeren uden at fremlægge en tidsplan.
Støttepartierne og oppositionen mener, at det går for langsomt og kritiserede at ministeren ikke kunne sige mere om tidsplanen.
Socialdemokratiet beskyldte den tidligere Venstre-ledede regering for ikke at gøre nok. Men S har ikke selv sat ekstra midler af i forslaget til finanslov for 2020.
Er i gang
Regionerne er i gang med arbejdet, men savner penge.
- Jeg tolker det, som at der også kommer midler til at komme i gang med den vigtige opgave, for vi er klar, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) fra Region Sjælland, der er formand for udvalget for miljø og ressourcer i Danske Regioner.
- Det er klart, jeg kunne altid godt tænke mig noget mere konkret, men har respekt for, at det er store penge, vi taler om, siger han.
Faktisk er Danmark så langt fremme på området, at det kan blive en eksportvare. På Høfde 42 ved Vesterhavet har man indkapslet den giftige forurening fra Cheminova med kæmpehøje spunsvægge af jern.
Et andet projekt har med statslige midler udviklet en metode, hvor man ved opvarmning af jorden til høje temperaturer kan fjerne 99,5 pct. af kviksølv og pesticider ved at rense dampene.
De store "generationsforureninger" skyldes udledninger fra industrien i 1950'erne og 1960'erne. Udtrykket bruges om giftdepoter, hvor håndteringen vil koste mindst 50 millioner kroner.
De ni generationsforureninger i Danmark er:
- Grindstedværket, Grindsted: Forurening med giftigt spildevand.
- Kærgård Klitplantage nord for Esbjerg: Forurening med giftigt spildevand fra blandet andet Grindstedværket.
- Gammel fabriksgrund ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
- Cheminovas nuværende fabriksgrund, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
- Høfde 42 ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
- Skuldelev, Frederikssund: Forurening ved byen Skuldelev med klorerede opløsningsmidler fra metalvirksomhed.
- Naverland ved Albertslund: Forurening med klorerede opløsningsmidler.
- Den tidligere Collstrup-grund ved Esrum Sø: Arsenforurening fra virksomheden Collstrup.
- Lundtoftevej 150 og 160, Lyngby: Forurening med klorerede opløsningsmidler fra køleskabsfabrik.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
