Nordfyn udgiver klimamagasin

KORT NYT20. NOV 2020 9.25

NORDFYN: For at gøre sine borgere opmærksomme på de tiltag, som kommunen gør på klimaområdet, udgiver Nordfyn et magasin, som giver overblik over de grønne tiltag.

Der præsenteres både klimamål og konkrete tiltag som bæredygtig håndtering af regnvand, omstilling til en grønnere kommunal bilpark, energirigtig gadebelysning mv. Nordfyn vil som virksomhed være klimaneutral i 2030.

- Den proces inviterer vi vores borgere, virksomheder og foreninger med ind i. Vi er afhængige af alle de idéer, vi kan få, så det ser jeg meget frem til. Alle med lyst til at arbejde for et grønnere Nordfyn er mere end velkomne til at deltage, siger teknik- og miljøudvalgsformand Anders Thingholm (K).

Det 32 sider lange magasin kan læses her.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard