Lolland vil til kaffe med ministeren: Har brugt 79 mio. kr. på Femern

KORT NYT17. DEC 2020 6.33

LOLLAND: Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) på Lolland forventer en en invitation til kaffe med transportministeren, Benny Engelbrecht (S), fortæller han til Folketidende

Han vil nemlig gerne have en snak om kommunens forventede udgifter til myndighedsarbejdet i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen, der løber op i 79 mio. kr. Det er fordelt på næsten 100 årsværk i perioden 2007-2029, hvor tunnellen forventes færdig, og 15 mio. kr. til ekstern hjælp.

- Udgifterne er så store, at det ikke er rimeligt, at de alene skal afholdes af Lolland Kommune, når der er tale om et statsligt projekt, hvor gevinsten kommer hele landet til gode, skriver kommunen i et brev til transportministeren, da udgifter i den størrelse kan true kommunens økonomi.

ibs