AARHUS: 38.000 kr. Det er det gennemsnitlige beløb, som 15 husstande i boligområdet Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus hver har modtaget i flyttehjælp.

Den økonomiske gulerod blev lanceret i boligområdet, der hører under Brabrand Boligforening, i kølvandet på regeringens ghettopakke i 2018.

Lovgivningen gør, at et boligområde bliver stemplet som ghetto, hvis der eksempelvis bor for mange kriminelle eller personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samlet set er der altså tale om et beløb på cirka 570.000 kr. er, som de 15 familier har modtaget for at flytte.

- Det kan lyde af mange penge. Men hvis man holder det op imod, hvad det ville koste, hvis vi ikke gjorde noget, så synes jeg, det er alle penge værd, forklarer direktør Keld Laursen, Brabrand Boligforening.

Hvis et boligområde optræder på ghettolisten i fem år, bliver det stemplet som en 'hård ghetto'. Det betyder, at der skal ske omfattende ændringer, og at op til 60 pct. af de almene boliger skal nedrives.

I Skovgårdsparken har den økonomiske gulerod været målrettet personer uden for arbejdsmarkedet.

Det økonomiske incitament er blevet vel modtaget af beboerne, fortæller Keld Laursen.

- De enkelte beboere har set det som en håndsrækning til at opnå noget, de ellers ikke ville have råd til.

Ingen samfundsmæsig værdi
Men man kan ifølge direktøren godt sætte spørgsmålstegn ved, hvad samfundet vinder ved flytningen.

- Samfundsmæssigt har en flytning af 15 familier fra A til B jo ingen værdi, siger Keld Laursen.

Det er ikke kun Brabrand Boligforening, der har tænkt kreativt for at undgå ghettostemplet.

Onsdag kom det frem, at boligselskaberne FAB, Civica og Odense Boligselskab vil betale kriminelle for at flytte og for 14 dages husleje i en ny almen bolig.

Odense Kommune vil derudover betale 15.000 kr. til andre udgifter, der måtte være i forbindelse med flytningen.

Det er faldet Dansk Folkeparti for brystet, at man på den måde belønner kriminelle for at flytte. Partiet vil nu bede boligminister Kaare Dybvad (S) om at indkalde alle partier, der var med til at vedtage ghettopakken i 2018.

Sådan kommer boligområder på ghettolisten
Sidste år kom yderligere syv boligområder på ghettolisten, så den i alt tæller 29 udsatte områder i Danmark. Året før var der 22 på listen.

Blandt de meget omtalte områder er Vollsmose i Odense, Gellerupparken i Aarhus og Tingbjerg i København.

Boligområder kan ende på listen, hvis de har over 1.000 beboere og opfylder mindst tre af følgende fem kriterier:

Over 40 pct. af beboerne mellem 18 og 64 år har ikke tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Det udregnes som et gennemsnit over de seneste to år.
Over 50 pct. af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.
Over 2,7 pct. af beboerne over 18 år er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Det udregnes som et gennemsnit over de seneste to år.
Over 50 pct. af beboerne i alderen 30 til 59 år har højst en grunduddannelse. Personer med ikke oplyst uddannelsesniveau tælles med.
Boligområdets indkomst skal være væsentligt lavere end resten af regionens. Det måles ved at tage den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15 til 64 år, som ikke er under uddannelse. Den skal være mindre end 55 pct. af gennemsnittet for samme gruppe i regionen.

Hvis et boligområde optræder på ghettolisten i fem år, udpeges det som en 'hård ghetto'. Og så kan boligforeningerne risikere at skulle rive op mod 60 pct. af boligerne ned.

Kilder: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Ritzau.

Ritzau

15 familier får samlet halv million for at fraflytte boligområde