På trods af, at nedlukninger satte sit præg på kommunerne i 2020, blev 3.049 flere byggesager behandlet end i 2019 - en stigning på ni pct. Men med 38.091 behandlede sager og en stigning i ansøgninger om byggetilladelser steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 50 til 52 dage. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri.
Selvom gennemsnittet på landsplan giver borgere og virksomheder en udsigt til en sagsbehandlingstid på 52 dage, er der store regionale og kommunale forskelle. Fra kommunerne med den korteste til den længeste sagsbehandling er der 188 dage til forskel. Mens Samsø er steget til en gennemsnitlig sagsbehandling på 192 dage, ligger Vallensbæk i den anden ende med en sagsbehandlingstid på blot 4 dage i gennemsnit.
Antallet af kommuner, hvor man kan forvente, at der går mere end 70 dage, er steget fra 16 til 21 fra 2019 til 2020. Mens man i tre kommuner i 2020 kunne se frem til endt sagsbehandling inden for 14 dage - samme antal kommuner som i 2019.
Bygningsrelement forsænker sager
Analysen viser, at der i Midt- og Vestjylland var et fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingtid fra 45 dage i 2019 til 37 dage i 2020. Det står i modsætning til ansøgere i Hovedstadsområdet, på trods af at Vallensbæk trækker gennemsnittet ned, kunne se en stigning fra 69 til 91 dage i sagsbehandlingstiden.
- Vi vil gerne i dialog med kommunerne om sammen at se på, hvor forsinkelserne ligger. Nu har vi haft den nye byggesagsbehandling og det nye bygningsreglement så længe, at vi må kunne se, hvor problemerne ligger. Vi har allerede behandlet en række udfordringer, men hvis der er andre, må de frem i lyset. Det er i både kommunernes, bygherrernes og entreprenører/håndværkernes interesse, siger Mads Raaschou, der er formand for DI Dansk Byggeri Hovedstaden.
Fra KL's side peger man på, at bygningsrelementet fra 2018 har gjort byggesagsbehandlingen mere bureaukratisk og komplekst. Formålet var at ensarte sagbehandlingen på tværs af landet. Men at flytte området over til cetificerede rådgivere har krævet mere dokumentation og forsinket processen. KL foreslår, at mindre byggerier skal fritages for krav om certificerede rådgivere, og at dokumentationskravene skal sænkes.
Se Dansk Industris oversigt over de enkelte kommuner.
De fem kommuner med kortest byggesagsbehandling i gennemsnit i 2020, angivet i antal dage. (Tallet i parentes er fra 2019):
- Vallensbæk - 4 (5)
Odder - 9 (16)
Haderslev - 12 (14)
Assens - 15 (19)
Faxe - 17 (19)
De fem kommuner med længste byggesagsbehandling i gennemsnit i 2020, angivet i antal dage. (Tallet i parentes er fra 2019):
- Samsø - 192 (72)
Hvidovre - 167 (103)
Albertslund - 140 (67)
København - 116 (78)
Hørsholm - 95 (63)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.