FAXE: Om en måneds tid får borgerne i Faxe Ladeplads en 20 meter bred sandstrand, som kystsikring mellem Lystbådehavnen i Faxe Ladeplads og Faxe Å. Sandet over og under vandet skal fungere som kystsikring, da bølgerne løber sig trætte på sandet, så Strandvejen ikke overskylles så tit, som det ellers har haft for vane, skriver TV2 Øst.
- Det overordnede formål er at kystsikre, at Strandvejen ikke bliver eroderet væk. Men som en bonus får vi en cirka 20 meter bred sandstrand til glæde for både turister og de lokale her i området. Vi slår to fluer med et smæk, siger Eli Jacobi Nielsen (DF), formand for Teknik og Miljøudvalget.
Faxe Kommune har netop indgået en kontrakt med entreprenørvirksomheden Zøllner A/S, som har fået tildelt opgaven med at etablere stranden som kystsikring mellem lystbådehavnen og Faxe Å. Projektet strækker sig over en længde på cirka 450 meter.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.