AARHUS: Den medarbejder, der blev fyret efter at tage byrådsmedlemmer med ned i en forseglet kælder under rådhuset i Aarhus for at se på asbestproblemer, får nu støtte fra sin fagforening 3F.
- Kommunen er ikke indstillet på at genansætte medarbejderen, derfor bliver det nu en sag mellem i første omgang 3F og KL, oplyser Thor Vex, der er formand for Den Offentlige Gruppe i 3F Aarhus, til DK Nyt.
Ifølge Vex har den nu fyrede ansatte gennem flere år gjort et ihærdigt arbejde for arbejdsmiljøet og er tidligere blevet rost af kommunen for netop det.
Kommunen fik i juni taget en test, der ikke viste spor af asbestfibre i kælderen, hvor 3F to dage tidligere fik lavet en test, der viste asbestindhold over grænseværdien. En prøve, kommunen ikke kan anerkende.
Uenige om forsegling
Turen i kælderen udløste ekstra rengøring for 200.000 kr. for at få gjort rent efter det problematiske støv, hvor ganske få fibre kan give lungesygdomme. Ifølge Thor Vex mente den fyrede medarbejder, at kælderen var blevet åbnet for adgang igen.
3F har nu fået udleveret den overvågningsvideo, som ifølge kommunen viste, at fire mennesker gik rundt, hvor de ikke måtte være. Ifølge Thor Vex er det i videooptagelsen derimod tydeligt, at de fire befinder sig i det rengjorte område.
De to parter er også uenige om, hvorvidt der er brudt en forsegling af et rum eller ej.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.