MIDTJYLLAND: De små og mellemstore virksomheder - de såkaldte SMV'er - i Region Midtjylland kan se frem til øget fokus på at styrke energi og ressourceforbrug med grønne løsninger.
Skive, Ringkøbing-Skjern og Aarhus kommuner står bag et samarbejde, som nu betyder 40 mio. kr. fra EU og Region Midtjylland. Bevillingen skal bruges til at hjælpe virksomhederne med at energioptimere deres processer og drift til grøn vækst.
Pengene skal bruges til at stille energirådgivere til rådighed for de virksomheder, der deltager. Sammen skal de så se på, hvilke muligheder der findes for at energioptimere- og effektivisere. På den måde identificeres potentialer, og der laves en handlingsplan. Aarhus' rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (R), peger på, at der er stor efterspørgsel på klimavenlige produkter og hilser derfor tiltaget velkomment.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.