Nordea-fonden uddeler 31,5 mio. kr. til 41 projekter, som skal give danskerne bedre muligheder for at få gode naturoplevelser. Projekterne er geografisk fordelt på 36 kommuner på tværs af landet, hvoraf 16 kommuner står som ansøgere på et eller flere projekter.
Bl.a. har Københavns Kommune fået tildelt 305.665 kr. til at opgradere Københavns Naturskoles cykeludlån og fugleformidlingsgrej. Københavns Naturskole driver naturskole fra Naturcenter Amager, som ligger midt i et fuglereservat med store afstande.
Gennem indkøb af børnecykler, ladcykler og kikkerter skal projektet styrke adgangen til naturen og naturskolens fugleformidlingsaktiviteter for primært københavnske skolebørn.
På Bornholm skal 1 mio. kr. bruges på sundhedsfremmende aktiviteter i naturen, som er et samarbejde mellem NaturBornholm, Bornholms Regionskommune, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Bornholms Børnealliance.
- Vi sigter mod en bred vifte af sårbare borgere. Ventelisten på psykolog kan ofte være et år eller mere, og her er naturterapi et alternativ, som vi vil målrette mod postcancerpatienter, sårbare unge gravide og sårbare ældre, siger Kim Kock-Hansen, der leder NaturBornholm.
Tilbuddet kommer bl.a. til at omfatte naturbaserede fitnessøvelser og yoga, vandreture og guidede meditationer.
Aarhus Kommune får også 1 mio. kr. til projektet 'Børnenes Havn' på Den Blå Foreningsø på Aarhus Lystbådehavn med et aktivitetsområde, der indeholder fyrtårn, krabbebro, master, skiltning og formidling, opholdsarealer og beplantning.
De nye fysiske rammer er målrettet børnefamilier med børn i alderen 0-10 år og skal styrke børns adgang til naturen og understøtte flere naturoplevelser, events, læringsforløb og formidlingsaktiviteter for børn i den blå natur, der omgiver Aarhus.
Læs mere om projekterne her.
Projekter med kommunen som ansøger
- Københavns Kommune: Flere ud til fuglene og Nye læringsmiljøer på Naturværkstedet Kløvermarken.
- Egedal Kommune: Den tilgængelige skov.
- Ishøj Kommune: Naturens Vild Mad Mødesteder og Naturens virkelige Mødesteder-Stærke fællesskaber.
- Tårnby Kommune: Oplev Havet -Ny formidlingsplatform i Kastrup Havn.
- Randers Kommune: Grønne mødesteder i Randers - vi vil flere ud.
- Viborg Kommune: Gedeskuret - et godt sted at være.
- Aarhus Kommune: Børnenes Havn på Den blå foreningsø.
- Brønderslev Kommune: Opgradering af Naturskolen Lunken.
- Køge Kommune: Bramhøjgaard - Grønt fællesskab for aktivt udeliv.
- Næstved Kommune: Vild mad vi kender.
- Roskilde Kommune: Træklatring i Boserup skov.
- Slagelse Kommune: Natursociale indsatser i Skoleskoven.
- Esbjerg Kommune: MYRTHUE kører ud.
- Fredericia Kommune: Udvikling af Museumsgaarden Kringsminde.
- Middelfart Kommune: Opdag Naturpark Lillebælts Hotspots.
- Sønderborg Kommune: Naturens mødested ved Sønderborg Naturcenter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.