AABENRAA: Børne- og uddannelsesudvalget i Aabenraa har nu i enighed vedtaget en plan for, hvordan undersøgelserne af indeklimaet på alle kommunens folkeskoler skal forløbe. Årsagen til undersøgelserne er en tre år gammel sag, hvor skimmelsvamp på en specialskole endte med koste kommunen cirka 70 mio. kr. før sagen var afsluttet. Det skriver JydskeVestkysten.
For at undgå lignende sager besluttede byrådet at indeklimaet skulle undersøges på alle dens folkeskoler. Det er det arbejde, der skal igang nu. Der er i budgetforliget for 2024 afsat 1,5 mio. kr. til en analyse af indeklimaet i år og en mio. kr. i 2025 og 2026 til at forbedre indeklimaet på skolerne.
Først skal en ekstern rådgiver gennemføre en overordnet scanning af undervisningslokalerne på skolerne, hvor lærere og elever også skal interviewes. Ud fra resultatet vil man udpege, hvor der skal ske nøjere tekniske undersøgelser. Det hele skal munde ud i en rapport, som også anviser, hvad der kan gøres ved problemerne, skriver avisen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.