Ingen tykke lerlag her:
Aalborg afviser nu ikke længere at rense grundvand

AALBORG: Drikkevandet i Danmark er under pres, blandt andet fordi det bliver sværere og sværere at overholde grænseværdierne for fx pesticider og nitrat. Det gælder også i Aalborg-området, hvor vandet er særligt sårbart fra naturens side. Derfor arbejder Aalborg Forsyning målrettet med en strategi, som skal sikre, at der i fremtiden er både rent drikkevand og nok drikkevand, oplyser selskabet.

- Vi har det lange lys på og vil være forberedt på eventuelle kommende krav til drikkevandet. Derfor fortsætter vi arbejdet med at beskytte grundvandet i vores indvindingsområder. Men vi kan også blive nødt til at gøre noget på den korte bane. Udfordringen er, at der kan gå 30-50 år, fra brugen af et forurenende stof ophører og til, at det har en effekt i grundvandet, siger Per Clausen (EL), bestyrelsesformand for Aalborg Forsyning.

Drikkevandet i Danmark har altid været baseret på rent og urenset grundvand, hvilket også er den mest miljømæssige og økonomisk fordelagtige måde at få drikkevand på.

- Vores grundvand er en helt unik ressource, som vi skal værne om. Derfor er rensning af drikkevandet en uheldig fremgangsmåde, som kun kommer på tale, når alle andre muligheder er undersøgt. Men lige nu er vores drikkevand så presset, at rensning af grundvandet kan komme på tale for en kortere periode, siger Per Clausen.

Flere stoffer skal måles

Når drikkevandet nu er under pres, skyldes det bl.a., at der analyseres for flere og flere stoffer. En del af forklaringen er også, at geologien i Aalborg-området gør vandet særligt udsat. Aalborg-området har fra naturens side ikke de tykke lerlag, der er andre steder i Danmark, og som giver beskyttelse mod aktiviteter på overfladen.

Derfor begyndte Aalborg Kommune blandt de første i Danmark at udarbejde indsatsplaner, som sikrer, at grundvandet beskyttes i indvindingsområderne til drikkevand. Men desværre ses effekten endnu ikke nede i de dybder, hvor Aalborg Forsyning henter drikkevandet, og derfor kan det blive nødvendigt at rense grundvandet, før det kan bruges som drikkevand.

- Det er vores hensigt, at grundvandsbeskyttelsen fortsat skal være grundstenen i vores forsyning af drikkevand - og ikke rensning. Men hvis vi også fremover skal kunne leve op til de gældende drikkevandskriterier, kan vi ikke udelukke, at vi bliver nødt til at rense grundvandet for en periode, imens vi venter på effekten af grundvandsbeskyttelsen, siger Søren Gais Kjeldsen, administrerende direktør i Aalborg Forsyning.

Presset af naturhensyn og byudvikling

Det er ikke kun landbrugets dyrkning på vandindvindingsarealerne, der gør det udfordrende at levere drikkevand - det gør byudviklingen også. Det skyldes dels, at byer forurener, dels at byudviklingen sker hurtigere, end vandværkerne kan få vandindvindingstilladelser fra kommunen. Dertil spiller det også ind, at hensynet til naturen har førsteprioritet i lovgivningen og er hævet over drikkevandet, hvilket gør det svært at komme igennem med vandindvindingstilladelser.

- En del af vores strategi er at forsøge at øge vandindvindingstilladelserne på de eksisterende kildepladser, hvor vi har gennemført grundvandsbeskyttelse, men også at undersøge, hvor der kan etableres nye kildepladser, siger Per Clausen og fortsætter:

- Det vil være en stor fordel, hvis kommunen i forbindelse med byplanlægningen ikke bygger boliger i vores indvindingsoplande, og samtidig sikrer, at indvindingstilladelserne kan levere det efterspurgte drikkevand. Vi vil alle gerne være med til at udvikle vores kommune, men samfundet skal også acceptere, at indvinding af drikkevand vil påvirke naturen - nogle steder positivt andre steder negativt.

ka