dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Naturpleje af det sidste overdrev i Københavns Kommune - Langholmen ved Utterslev Mose - et af Green Cities' projekter.

Aalborg og Aabenraa er hang-arounds blandt de miljø-ambitiøse

Samarbejdet mellem kommuner, der er særligt aktive på miljøfronten, Green Cities, ser det som en fordel at være forholdsvis få
26. AUG 2014 12.00

'Green Cities er et tæt og forpligtende samarbejde mellem Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og Københavns kommuner'. Og Aalborg og Aabenraa er observatør-komuner uden fuldgyldig status.

Sådan fremgår det på samarbejdets hjemmeside, og de bare seks kommuner, der har valgt at satse i særlig grad på grøn politik, vil ikke for enhver pris være mange flere:

- Green Cities vil gerne være flere, men det skal være miljøambitiøse kommuner, der vil være med på vores ambitiøse mål og samarbejdsaftale. Så vi regner med at forblive forholdsvis få, hvilket vi opfatter som en fordel. Vi vil gerne være aktive med at påvirke rammebetingelserne for miljøambitiøse kommuner, siger miljøchef i Allerød Kommune, Niels Erik von Freiesleben, til dknyt.

- Eksempelvis har vi i denne uge møde med Klima- og Energiministeren for at fortælle om erfaringerne fra vores Carbon20 projekt og give forslag til, hvordan rammebetingelserne kan ændres for at fremme klimasamarbejde med private virksomheder.

Dækker bredt politisk

- Når vi taler med andre kommuner om medlemskab i GC, lægger vi ikke skjul på, at det er ambitiøst og kræver en dedikeret indsats at være med. Man kan være observatør i Green Cities i et år, før man beslutter sig for medlemskab eller ej. I øjeblikket er Aalborg og Aabenrå observatører og forventes at beslutte sig i løbet af efteråret.

Tidligere har Furesø og Næstved været observatører, men har valgt ikke at deltage. Tidligere var Fredericia og Malmø medlemmer i Green Cities. Malmø gik ud igen, da samarbejdet er meget orienteret i forhold til danske rammebetingelser. Fredericia gik ud efter et kommunevalg, hvor flertallet skiftede fra 'rød til blå'.

I den sammenhæng navner von Freiesleben, at GC-byrådene - herunder konstitueringerne - dækker meget bredt politisk, hvilket samarbejdet opfatter som en stor fordel.

En Green Cities-kommune gør en ekstraordinær indsats for at fastholde, beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/aalborg-og-aabenraa-er-hang-arounds-blandt-de-miljoe-ambitioese

GDPR