
AARHUS: Aarhus bliver forsøgskommune for automatisk kontrol af, om bilister kører over for rødt lys, oplyser Transportministeriet. Det sker ved opsætning af kameraer i "særligt udfordrede kryds".
Når forsøget er sat i gang, vil bilister, der kører over for rødt, blive blitzet og få tilsendt en bøde på samme måde, som det i dag sker for fartsyndere på strækninger med en stærekasse. En arbejdsgruppe nedsat af transportminister Benny Engelbercht (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) skal indsamle erfaringerne fra forsøget.
Arbejdsgruppen ledes af Vejdirektoratet og rummer desuden repræsentanter for Aarhus Kommune, Rigspolitiet og Østjyllands Politi. Arbejdsgruppen skal selv udvælge, hvilke vejkryds der skal indgå i pilotprojektet.
Aarhus Kommune har selv meldt sig som interesseret, efter at en kontrol, som Østjyllands Politi gennemførte i november, resulterede i 81 sigtelser for at køre over for rødt eller gult. Den nedsatte arbejdsgruppe skal undersøge, hvilken type kameraer der egner sig bedst til opgagven, herunder automatisk registrering af nummerpladen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.