AARHUS: Aarhus Kommune har netop indgået en aftale med firmaet Donkey Republic om levering af 500 cykler. Firmaet er leverandør af bycykler i blandt andet København. Hvis de 500 nye cykler bliver en succes, er det planen at ca. 2000 nye by- og pendlercykler skal erstatte kommunens nuværende bycykler fra 2020, oplyser kommunen.
De første 500 cykler vil bl.a. blive placeret ved standsningsstederne langs Letbanen og som et tilbud ved parkeringsanlæg og parkér og rejs-anlæg, og andre centrale rejsemål i byen.
De blå bycykler, som har præget bybilledet i Aarhus siden 2004, vil fortsat være på gaden i den periode, hvor de nye by- og pendlercykler testes. Det vil sige indtil udgangen af 2019. I samme periode vil opgaver med drift, vedligeholdelse og servicering af de blå bycykler også fortsat blive varetaget af sygemeldte borgere på Arbejdsmarkedscenter Nord.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.