AARHUS: Med fem mio. kr. i støtte fra Klimafonden har Aarhus Kommune sat kampen ind for at få taxaselskaber, håndværkere, logistikfirmaer og andre erhvervsdrivende til at skifte deres dielselbiler ud med brintbiler.
Kommunen har sammen med Aarhus Taxa fået sat et projekt på benene, som yder støtte til erhvervsdrivende, der vil benytte sig af brintbiler.
Konkret bidrager projektet med støtte ved at betale prisdifferencen mellem diesel og brint som brændstof i erhvervskøretøjer i en fireårig periode. Pengene, der altså kommer fra Klimafonden, kan søges hos Aarhus Kommune.
- Vi er i fuld gang med at få vores kollektive trafik og øvrige køretøjer i kommunen gjort CO2-neutral, og det er mit håb, at flere fra erhvervslivet i Aarhus vil deltage i bestræbelserne på at udskifte gamle diesel- og benzinbiler. Det glæder mig, at Aarhus Taxa har vist vejen, og dette er et godt eksempel på, hvad private virksomheder og kommunen kan opnå ved at indgå partnerskab om at opfylde FN’s verdensmål, siger rådmanden for Teknik og miljø, Bünyamin Simsek (V)
Aarhus Kommune selv har en ambition om at omstille egne busser, varebiler, personbiler mv. til fossilfri kørsel inden 2025. Bünyamin Simsek håber, at støtteordningen kan få flere private erhvervsdrivende til at følge i samme retning.
- Jeg har stor forståelse for, at økonomien vejer tungt hos virksomhederne, og at afskrivningsregler mv. har stor betydning for, hvornår udskiftningen af de fossildrevne biler er mest attraktiv. Men vi bærer alle et ansvar for klimaet, og jeg håber, pengene fra Klimafonden kan være med til skubbe på for en hurtigere omstilling, påpeger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.