Affaldsselskaber frygter, hvordan udbuds-aftale udmøntes til lov

MIDDELFART: Det går alt for langsomt med at få opfundet og bygget de næste led i affaldskæden, som skal sørge for effektiv sortering og størst mulig genanvendelse af alt det husholdningsaffald, kommunerne nu er begyndt at samle ind - efterhånden i ti fraktioner.

Hvordan Danmark måske igen kan blive et foregangsland på affaldsområdet var temaet for et møde fredag under klimafolkemødet, arrangeret af den grønne erhvervsklynge Clean. 

Som repræsentant for de offentlige affaldsselskaber pegede direktør for ARC Jakob Hartvig Simonsen på den for ham at se aktuelt største forhindring: Den politiske aftale, der - som den ser ud nu, før den er politisk behandlet - skal forhindre kommuner og affaldsselskaber i selv at være aktører i at etablere anlæg, men udbyde det hele:

- Vi så fx gerne anlæg i Danmark, når vi laver udbud, men de firmaer, der har de nødvendige muskler, vil typisk være store svenske eller tyske selskaber, der i forvejen har investeret i det, der skal til, og så kan vi ikke stille noget op. Danske firmaer vil skulle investere 100-200 mio. kr. i først at bygge et anlæg, der kan hamle op med de udenlandske, og så tør de forståeligt nok ikke byde.

Godt samarbejde på Vestforbrænding

Direktør i svensk-danske Stena Recykling Henrik Grand Petersen bifaldt fra sin side en øget liberalisering af sektoren som nødvendig for at få kickstartet innovationen og udviklingen af nye metoder:

- Kommunerne gør det grundlæggende godt, selv om nogle af dem er lidt fodslæbende med at få alle fraktionerne indsamlet -  og vi ser også gode eksempler på samarbejde. Fx har de 16 kommuner bag Vestforbrænding rakt ud til os, så vi for tiden samarbejder om at se nærmere på de forskellige metaller, de samler ind, og arbejder på den bedst mulige videre genanvendelse.

- Vi vil blive dygtigere til at forstå borgernes adfærd i affaldsstrømmene og kan med vores internationale erfaringer og samarbejder nemmere opnå en kritisk masse inden for niche-fraktioner, så det giver mening at udvikle og innovere.

Tidligere departementschef Jørgen Rosted var med i samme panel og var ikke så bekymret for, om industrien og de offentlige før eller senere vil mødes med deres divergerede syn på udbudskravene.

Han pegede på, at en række kommuner faktisk godt efter den nye aftale vil kunne gå sammen i et offentligt-privat samarbejde med en lokal virksomhed uden et udbud.

Tysk anlæg brændte

Det bekræftede Hartvig fra københavnske ARC, men med et par kritiske tilføjelser: At sådan et samarbejde så først må gå i gang, efter det har vist sig, at ingen private har budt på et projekt i første omgang. Og efter nogle år vil projektet endda skulle udbydes igen.

Han bemærkede, hvordan 40 sjællandske kommuner for et par år siden efter en lang og sej kamp fik et udbud i gang om at aftage og sortere plastaffald. Et tysk firma vandt, men så brændte anlægget.

- Det var pisseærgerligt! Vi har øremærkede penge til at  etablere et anlæg selv, men vi må bare ikke. Når vi spørger i ministeriet, tør de ikke andet end at sige nej, lød det fra Hartvig, der var tydeligt utilfreds med, at de offentlige parter er diskvalificeret i det aktuelle politiske vakuum.

For ham kunne loven bedre udformes, så affaldsselskaberne blev forpligtet til at gå i et offentligt-privat samarbejde.

Det, der ikke er der

Jørgen Rosted kunne med sin baggrund i statsadministrationen godt forstå, når embedsmænd ikke skal ha' noget klinket med at sige ja til noget, der måske ikke er lovligt.

Han appellerede til samarbejde mellem parterne om at opnå 100 pct. genanvendelse inden for de næste tre årtier og vurderede, at det endelige lovforslag vil blive stillet i den kommende folketingssamling, og at der nok vil skulle forhandles et halvt års tid.

I panelet var der bred enighed om, at lavere forbrug og mere ensartede og bedre designede produkter skal være med til at få affaldsmængderne ned: Det bedste affald er det, der ikke er der.