FREDERIKSSUND: I foråret blev der sat en undersøgelse af Frederiksborg Brand og Redning. Den er klar og får beredskabskommissionen til at sende beredskabsdirektør Kim Lintrup og den operative chef, Sean Bisgaard, hjem. Det oplyser formandskommunen, Frederikssund, ifølge sn.dk.
Undersøgelsen skulle blandt andet se på brandvæsnets arbejdsmiljø, ledelsesstruktur/kultur samt økonomistyring af beredskabet med interview af ca. 30 personer. Og resultatet er nu klart og betyder, at kommissionen vil gentænke beredskabet.
Det er på trods af, at selskabet i dag er et effektivt beredskab med stabil drift. Alligevel skal der altså gentænkes i toppen blandt andet ift. organisation og ledelse frem mod 1. januar, hvor en af partnerskabskommunerne, Gribskov, træder ud.
- Ifølge undersøgelsen er der problemer med interne kulturforskelle mellem den operative og administrative del af organisationen, der er ikke tilstrækkelig klarhed over kommandovejene, der har været for mange enkeltsager i fokus fremfor helheden, og der er stor forskel på tilliden til den øverste ledelse i henholdsvis den operative og den administrative stab, siger John Schmidt Andersen, borgmester i Frederikssund og formand for Beredskabskommissionen, til sn.dk.
Frederiksborg Brand & Redning er et kommunalt ejet §60-selskab, der blev etableret i 2016 som et partnerskab mellem beredskaberne i Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød kommuner.
Indtil videre skal en ekstern ledelseskonsulent varetage ledelsesopgaven, skriver Beredskabsinfo.dk.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.