ODENSE: Fangel Bioenergi slipper for en bøde på op mod 50.000 kr. og for en plet på virksomhedens image. Retten i Odense har frifundet virksomheden, der producerer biogas til elektricitet og varme. Odense Kommune meldte virksomheden til politiet med anklager om, at den i en årrække havde taget imod mere biomasse end tilladt. Det var især gylle fra fynske landbrug, skriver Fyens Stiftstidende.
Fangel Bioenergi mente dog, at kapaciteten på 132.000 ton biomasse årligt, som stod i miljøgodkendelsen fra 2013, snarere var et skøn over den forventede produktion end en øvre grænse. Ifølge Odense Kommune betød miljøgodkendelsen, at produktionen ikke måtte overstige 132.000 ton biomasse årligt. I de følgende år tog Fangel Bioenergi imod 133.696, 140.866 og 165.688 ton biomasse, og efter et tilsyn og en indskærpelse valgte kommunen at gå til politiet.
Fangel Bioenergi havde selv beskrevet den øgede produktion i virksomhedens årsrapporter. Det var her, kommunen opdagede stigningen. I juni fik biogasanlægget grønt lys fra by- og kulturudvalget til at udvide produktionen til 250.000 ton årligt.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.