HOVEDSTADEN: Den blå side af forligskredsen bag Hovedstadens Letbane vil have staten ud af ejerkredsen, så snart de lovede statslige midler er indbetalt. Det eksisterende forlig siger ellers at staten først skal træde ud når letbanen er færdigbygget, men erfaringerne fra Aarhus Letbane skræmmer, og transportordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative 'ser gerne' en ændring til samme model som for letbanerne i Aarhus og Odense.
Her er aftalen at 'staten betaler sit tilskud, og derefter er det op til kommunerne og regionen at klare ærterne', beskriver Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen det blå ønske over for Ingeniøren, efter at forligskredsen i sidste uge blev præsenteret for revisorernes gennemgang af økonomien i projektet. Transportministeriet blev i sin tid kritiseret af Statsrevisorerne for at håndtere statens daværende medejerskab af Aarhus Letbane med for løs hånd.
Uanset ønsket om at komme ud af ejerkredsen vedstår partierne aftalen om statspenge til den københavnske letbane svarende til ejerandelen på 40 pct. Folketinget har bevilget 1,8 mia. kr. til formålet, men 'vi vil ikke afsætte flere statslige midler. Nu må man håndtere det inden for de bevilgede midler', siger Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen til Ingeniøren.
Foruden de fire blå partier er også Socialdemokratiet, De Radikale og SF med i forligskredsen, men herfra foreligger der indtil videre ikke nogen tilkendegivelser om ejermodellen. Hovedstadens Letbane ventes i drift i 2024.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.