dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Den danske natur lider. Det er konklusionen i en ny rapport fra Biodiversitetsrådet. To blå partier tilslutter sig ønsket om en ny lov for naturen. (Arkivfoto)
Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Blå partier tilslutter sig ønske om ny naturlov

Efter at Biodiversitetsrådet tirsdag dumpede den danske naturindsats, kalder også blå partier på en naturlov.
30. NOV 2022 6.37

Konservative og Liberal Alliance ønsker at vedtage en lov for naturen.

Det siger de to partiers miljøordførere, Mona Juul (K) og Ole Birk Olesen (LA), til Politiken.

Biodiversitetsrådet konkluderede tirsdag i en rapport, at højst 2,3 procent af Danmarks landareal med sikkerhed bidrager til arealmålsætningerne for beskyttede områder.

Ole Birk Olesen vil ikke over for Politiken sætte tal på, hvor meget af naturen der skal beskyttes, men bifalder alligevel idéen om en naturlov.

- Det er en god idé, at man i en lov forpligter sig til et bestemt mål og igangsætter processer for at holde øje med, hvor langt man når mod målet, og hvad man gør for at nå det, siger han til avisen.

Mona Juul vil ligeledes gerne have en naturlov og siger til Politiken, at Konservative ikke var langt fra det forslag til en naturlov, som SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet spillede ud med under valgkampen.

Ikke afvisende 

Partierne ville have Biodiversitetsrådet til at udarbejde lovforslaget, som skulle sikre, at Danmark lever op til EU's mål om 30 procent beskyttet natur – heraf 10 procent strengt beskyttet – både på land og på havet.

En af de store udfordringer med at skabe beskyttet natur i Danmark er, at en stor del af landets areal bruges til landbrug.

Faktisk var det i 2020, der er den seneste opgørelse fra EU's statistikbureau Eurostat, kun Irland som overgik Danmark, hvad angår, hvor stor en del af landets landmasse er brugt til landbrug.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) var under valgkampen ikke afvisende over for de fire røde partiers forslag om en naturlov og foreslog, at det skulle tages ind "som en del af, hvad ny regering skal gå i gang med".

Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Rasmus Stoklund, har dog tirsdag ikke villet svare Politiken på, om partiet støtter forslaget.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/blaa-partier-tilslutter-sig-oenske-om-ny-naturlov

GDPR