
HOLBÆK: Det kan blive nødvendigt at rive boligblokke ned for at komme ghettoer til livs, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale, men i Holbæk er et boligselskab gået den modsatte vej. Det fortæller DR Sjælland
Ladegårdsparken med 800 almene boliger har bygget sig ud af ghetto-betegnelsen med en ekstra etage med rummelige familielejligheder.
- Der skete en ændring af beboersammensætningen, da vi byggede de store lejligheder på 4. sal, og det betød blandt andet, at vi oplevede et fald i beboere, der er var dømt for kriminalitet. Den faldt med 0,2 pct., og så røg vi af ghettolisten, siger afdelingsformand i Ladegårdsparken, Uffe Frejdal Nielsen.
Initiativet gør indtryk på Marcus Knuth, der er integrationsordfører for Venstre:
- Det er særdeles interessant, hvad der er sket i Holbæk. Ved at ændre sammensætningen af bygningsstrukturen har man gjort det mere attraktivt for familier at flytte ind, siger Marcus Knuth, der dog mener, at det i den yderste konsekvens stadig kan komme på tale at rive betonen i visse boligområder ned.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.