Kommunal klimakamp:
Bygas til tørretumbleren og regnvandsrør i facaden

Rundt om i landet arbejdes der på klimaløsninger i samarbejder på kryds og tværs - både når det handler om at reducere CO₂-udslip og forebygge de værste skader af en af klimakonsekvenserne: oversvømmelser.

- Selvom tørresnoren stadig er den mest bæredygtige løsning, er bygas bedre for klimaet end en elektrisk tørretumbler, siger bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning, Lasse Olsen (EL). Flere boligforeninger er begyndt at tilbyde tørretumblere på bygas i fællesvaskerierne.

Aalborg Forsyning ser nemlig fortsat muligheder i energiformen og har indviet et nyt og fremtidssikret produktionsanlæg til bygas. Bygas bliver her især brugt til madlavning i private boliger, men også i mange restauranter, et bryggeri og i saunaer. Husejere kan også etablere et stik i haven og koble gasgrillen og terrassevarmeren på bygas.

I dag er der tale om fossil naturgas, men frem mod 2030 omstilles det nye anlæg til CO₂-neutral bionaturgas fra husdyrgødning, spildevandsslam og organisk affald fra husholdninger og industri.

Også København står for et klimainitiv, der berører den private boligmasse: En særligt udviklet gårdfacade i en klimakarré med 220 boliger på Østerbro skal hjælpe med at genanvende regnvand, nedbringe CO₂-udledningen og højne livskvaliteten i de gamle ejendomme gennem et forbedret indeklima.

Den Multifunktionelle Gårdfacade er en udvendig facadeisolering, som åbner op for mere dagslys og mere plads i boligerne i form af altaner eller karnapper, som beboerne selv kan vælge mellem. I isoleringen er der plads til føring af el, bedre ventilation og regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner.

Klimakarréen ligger i Københavns første klimakvarter, et eksperimentarium for skybrudssikring og klimatilpasning. Der er ialt 13 ejendomme med både andels- og ejerforeninger og privat udlejning. Kommunen støtter sammen med staten og Grundejernes Investeringsfond.

På Frederiksberg har et nyt byrum ved et gammelt bunkeranlæg på P.G. Ramms Allé set dagens lys: Et grønt, rekreativt område med motionslegeplads over jorden, og under jorden fungerer det som forsinkelsesanlæg til vandet, når der er skybrud.

Beplantning, stålkanter og inventar genbruger de fire bunkers historie i det nye design, samtidig med at alt det grønne styrker biodiversiteten. Anlægget kan tilbageholde 1780 kubikliter vand fra de nærmeste veje i et opland på 1,2 hektar.

Det nye anlæg har kostet 12,9 mio. kr. Samlet set har Frederiksberg Kommune besluttet at bruge 1,2 mia. kr. til at skybrudssikre byen og samarbejder med Københavns Kommune om de store, overordnede skybrudsløsninger.