ODSHERRED: Chefjurist i Odsherred Kommune, Torben Nybo Middelhede, afviser, at byrådsmedlem Niels Nicolaisen (V) skulle have været inhabil i den politiske behandling af lokaplanen og kommuneplan i forbindelse med placering af biogasanlæg ved Vig. Det skriver Nordvestnyt.
Beskyldningerne om inhabilitet kommer fra en borgergruppe, som protesterer mod placeringen af biogasanlægget. De havde undret sig over, at Niels Nicolaisen i sin egenskab af lokal minkavler stod på en liste over leverandører af gylle til det kommende biogasanlæg. Samtidig sidder Niels Nicolaisen i bestyrelsen for SEAS-NVE, som i sagsakterne er anført som en sandsynlig aftager af den gas, som det kommende biogas vil komme til at levere.
I en intern mail til byrådsmedlemmerne skriver centerchef for plan, byg og erhverv i Odsherred Kommune, Niels Haar Sørensen, at lister over potentielle leverandører ikke har været en del af de bilag, der har været vedhæftet den politiske behandling. Odsherred Kommunes chefjurist, Torben Nybo Middelhede, vurderer også, at Niels Nicolaisen ikke har været inhabil ved den politiske behandling af plangrundlaget, da der ikke er tætte relationer mellem en politikeren og den konkrete plansag.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.