
Sammen med Dansk Industri har KL's klimahandlingsudvalg indledt et partnerskab, som skal styrke det grønne samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv.
Det skriver KL i en pressemeddelelse.
Partnerskabet vil særligt have fokus på grønne og bæredygtige offentlige indkøb, opbakningen til opstilling af vedvarende energianlæg og klimarapportering som værktøj til CO2-reduktioner.
- Jeg er glad for, at vi i fællesskab mellem Dansk Industri og Kommunernes Klimahandlingsudvalg kan sætte fokus på områder, hvor kommunerne og det lokale erhvervsliv kan spille hinanden gode, siger formand for Klimahandlingsudvalget og borgmester i Vejen Frank Schmidt-Hansen (K).
- Det er med til at fjerne unødigt bureaukrati og dele de gode erfaringer på tværs af kommune-Danmark, fortsætter han.
Et fælles event
Partnerskabet mellem Dansk Industri og KL's Klimahandlingsudvalg løber i 2025 og vil støtte kommuner og virksomheder ved at videreformidle inspiration og gode eksempler. Partnerskabet og også planer om at afholde af et fælles event, som sætter fokus på potentialerne i det grønne samarbejde mellem netop kommuner og virksomheder.
- At samarbejde mellem erhvervslivet og kommuner, idéudveksle og lære af hinanden fremmer konstruktive indsatser så flere af de grønne løsninger kommer i spil og dermed skaber merværdi for både for virksomheder, kommuner og borgerne, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i Dansk Industri.
Alle 98 kommuner har forpligtet sig til at udarbejde og implementere klimhandleplaner, der viser vejen til klimaneutralitet og sikrer byer og lokalsamfund mod klimaforandringerne. 96 kommuner står med en færdig plan, og de to sidste er i skrivende stund på vej.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.