Når dansk plastic smides i en skraldespand herhjemme, kan det blive første skridt mod en lang rejse til eksempelvis Malaysia. Det fortæller TV2, der har vist, hvordan en del af de tusinder af containere med plasticaffald, som danske borgere har sorteret til genanvendelse, havner i Malaysia. Imens bliver en anden del brændt af under ukontrollerede forhold på fabrikker i Indonesien.
En del af det danske plastaffald bliver egentlig sendt til Tyskland til genanvendelse. Hvad der nøjagtigt sker herfra, er uklart. Men et bud er, at det, i stedet for at blive genanvendt, bliver sendt videre til nye mellemmænd, der sender det videre igen, hvorefter det til slut ender i blandt andet Malaysia.
Det har aldrig været meningen, at affaldet skulle ende i hverken Malaysia eller Asien i det hele taget, siger miljøminister Lea Wermelin (S). Ministeren understreger, at hun hurtigt vil tage affære. Eksempelvis vil hun i næste uge tage problemet op med sine europæiske kolleger i EU.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.