dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Det bliver dyrere at forsikre fredede bygninger

Prisen for at forsikre fredede bygninger stiger markant flere steder. Minister vil gå i dialog med forsikringsselskaber og interesseorganisation for historiske huse.

Det bliver dyrere at bo i fredede bygninger landet over – eller rettere sagt, så er det blevet dyrere at forsikre sin bolig, hvis man bor i et historisk og bevaringsværdigt hus. 

Det viser en rundspørge fra organisationen Historiske Huse, som i efteråret har gennemført en spørgeundersøgelse blandt medlemmer af Bygnings Frednings Foreningen.

Her viser besvarelser fra 311 ejere, der tilsammen råder over 363 fredede bygninger, primært beliggende i hovedstadsområdet, på Fyn og i Syddanmark, at der for cirka 60 pct. af bygningerne tegner sig en bekymring over udviklingen i forsikringsvilkårene for fredede ejendomme.

Utilfredsheden og bekymringen bunder især i markante omkostningsstigninger, hvor der er eksempler på, at præmiestigninger spænder fra 10-20 pct. til 40-50 pct., videre til 85-100 pct. og i enkelte tilfælde helt op til 400 pct.

- Vi oplever, at forsikringsselskaberne slet ikke har appetit på at forsikre de fredede bygninger. Ejerne får enorme præmiestigninger og dårlige dækninger. Det er blevet helt håbløst at være ejer af en fredet bygning, fordi forsikring nærmest er blevet umuligt, og der er nærmest opstået monopollignende tilstande, fortæller direktør Birthe Iuel til TV2 Østjylland.

Hun oplever, at der lige nu kun er ét eller to forsikringsselskaber, der vil forsikre fredede bygninger.

I dialog med minster

Hun har tidligere sendt et brev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), hvor hun opfordrer ham til at tage teten for at finde en langsigtet løsning.

- Vi mener helt klart, at når det er staten, som har besluttet, at bygningerne skal fredes, så må staten også tage et medansvar, når bygningerne er havnet i den situation, siger Birthe Iuel.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men skriver i en mail:

"Jeg er opmærksom på problemstillingen. Derfor mødes jeg snart med Historiske Huse og Forsikring & Pension til en drøftelse af sagen."

Ansvaret for udpegning af fredede og bevaringsværdige bygninger er delt mellem Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen og kommunerne, hvori bygninger ligger. 

Det er kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde bevarende lokalplaner til sikring af bygningerne. Kommunerne har også mulighed for at yde økonomisk støtte til vedligeholdelsesarbejder på bevaringsværdige bygninger.

Kulturministeren har ansvaret for de fredede bygninger og for bygningsfredningsloven. Den praktiske del af opgaven er uddelegeret til Slots- og Kulturstyrelsen, som skal sikre, at der bliver fredet nye bygninger, og at der bliver passet på dem, der allerede er på fredningslisten.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/det-bliver-dyrere-at-forsikre-fredede-bygninger

GDPR