
Selvom signalsystemet til togdriften blev voldsomt forsinket, udbetalte Banedanmark efter 2016 en bonus - en såkaldt performanceløn - til samtlige direktører i virksomheden. Hver har de seks direktører fået en bonus på mellem 100.000 og 125.000 kr, viser en aktindsigt, som DR Nyheder har hentet hos Banedanmark. Det gælder også herunder administrerende direktør Per Jacobsen, som blandt andet på grund af forsinkelserne på signalsystemet måtte forlade sit job.
Men bonusserne er blevet udbetalt, selv om tre af direktørerne ikke nåede de fastsatte mål, der var opsat for at udbetale en fuld bonus. Ifølge Banedanmark skete udbetalingen alligevel, fordi direktørerne havde ydet en 'særlig indsats,' som det hedder i motivationen for at udbetale den såkaldte performanceløn.
Oplysningerne kommer bag på Socialdemokratiet, de Radikale og Dansk Folkeparti, der står bag forliget om togfonden, der skal udbygge og elektrificere det danske jernbanenet. Det arbejde er stærkt forsinket, fordi signalprogrammet nu først ventes færdigt i 2030. Derfor kræver Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn nu transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd om sagen.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.