HVIDOVRE: Flere kommuner bliver bivenlige, og i alt tæller listen nu 14 kommuner med flere på vej. Senest har også Hvidovre Kommune sået bivenlige blomster på arealer af minimum en hektar i alt, som er det, der skal til for det bivenlige certifikat. Det skriver Hvidovre Avis.
Det er Hvidovre Biavlerforening og kommunen, der i samarbejde har gjort kommunen bivenlig og valgt arealerne. Biavlerforeningen opfordrer desuden borgere til at tippe kommunen, hvis de kender til arealer, som vil være oplagte biarealer. Det overvejes også at sende information til haveejere om, hvordan de kan forbedre bier og insekters levesteder.
Bivenlige kommuner er på initiativ af frøselskabet DLF, og er til gavn for både bier og pænt for borgerne at kigge på. Flere kommuner lader også græsarealer stå uberørte for at skabe bedre vilkår for insekterne, som er til gavn for biodiversiteten.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.