ESBJERG: En gade i Esbjerg, der har en lang og traditionsrig historie med sin udsmykning op til jul, må fra næste år droppe dele af den. Det har kommunens teknik- og miljøforvaltning bestemt. Den mener nemlig ikke, at den lysende portal, som stridsmålet drejer sig om, er høj nok. Det skriver JydskeVestkysten.
Borgerne på LV Jensens Allé er imidlertid af en anden holdning. De mener, at portalen lever op til de krav, som stilles for at fx skraldebiler kan køre under. Ifølge husejer Lars Nielsen har de også tilbudt at forhøje den, men det vil kommunen ikke tillade, da det kræver, at der graves i den kommunale jord.
Efter selv at have besigtiget portalen, forklarer formanden for Teknik- og byggeudvalget i Esbjerg, Søren Heide Lambertsen (S), at kommunen ikke kan tillade den slags private installationer på offentlig grund, da det juridiske og sikkerhedsmæssige ansvar i givet fald vil ligge hos kommunen. Portalen får lov at stå i år på grund af behandlingstid på et høringssvar, men fra næste år er det altså slut.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.