FAXE: Byrådet i Faxe Kommune godkendte onsdag aften formelt ansættelsen af Lars Mørk i en nyoprettet direktørstilling for områderne plan, teknik, miljø, erhverv og ejendomme.
Lars Mørk tiltræder 1. august og kommer med en baggrund som topleder i flere kommuner gennem de seneste 20 år. Han har blandt andet været direktør for udvikling, klima og teknik og økonomidirektør i Hillerød Kommune.
Før det var han i en årrække teknisk direktør i Ringsted Kommune og har ligeledes erfaring fra Køge Kommune, hvor han var drifts- og anlægschef. Derudover har han været formand for Kommunalteknisk Chefforening (KTC).
Lars Mørk fratrådte sin stilling i Hillerød i august sidste år, da kommunen ønskede "en anden profil". Beslutningen kom efter en række uheldige sager i kommunen.
Der var blandt andet blevet klaget til Ankestyrelsen over, at kommunen havde givet dispensation til 71 for store kolonihavehuse, ligesom det kom frem, at kommune i årevis har haft får gående på en tidligere losseplads, der har vist sig at være forurenet langt over grænseværdierne med PFAS.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.