Med dagens finanslov er regeringen og De Konservative blevet enige om at øge tilskudsmulighederne for klimasikring.
I alt afsætter regeringen godt 500 mio. kr. til at forhøje kystpuljen, mens der også kommer 450 mio. kr. til klimasikring af private og bevaringsværdige boliger.
Regeringen præsenterede allerede i august et udspil til en accelerationspakke for hurtigere og bedre kystbeskyttelse i hele landet på 887 mio. kr. Heri indgik en forlængelse af kystpuljen på 82 mio. kr. årligt i 2026-2028, som kan ansøges af kommuner til etablering af fællesløsninger for kystbeskyttelse mod stormflod.
Og den pulje er regeringen og De Konservative nu blevet enige om at fordoble i 2026. Derudover forhøjes og forlænges kystpuljen med 150 mio. kr. årligt i 2027-2029.
Det er blandt andet midler fra Grøn Fond, der skal finansiere rammen til initiativer omkring klimasikring. I alt udmøntes 22 mio. kr. i 2026, 145,8 mio. kr. i 2027, 278 mio. kr. i 2028 og 362 mio. kr. i 2029 fra Grøn Fond.
Penge til klimasikring af ejendomme
Derudover er Regeringen og De Konservative enige om at afsætte 150,0 mio. kr. årligt i 2027-2029 til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger.
Midlerne kan udmøntes til ejendomme, som trues af oversvømmelser og højtstående grundvand. Midlerne kan målrettes tiltag til at reducere klimarelaterede skader, fx hvor der ikke i forvejen er etableret kollektive klimasikringsløsninger. Midlerne kan desuden understøtte, at flere bevaringsværdige ejendomme kan beskyttes mod bl.a. skybrud uden at kompromittere deres historiske værdi.
Der afsættes 82 mio. kr. i 2026 og 300 mio. kr. årligt i 2027-2029 til initiativerne inkl. administration.
I finansloven fremgår det desuden, at regeringen planlægger at undersøges, hvordan stormflodsordningen kan understøtte incitamentet til klimatilpasning, og om mulighederne for mere klimasikkert byggeri efter en stormflodsskade kan styrkes.
Klimasikring møder modstand
Kommunernes klimasikring har i en årrække været udfordret af både borgermodstand og administration.
I en Momentum-undersøgelse fra sidste år svarede 51 pct. af landets kystkommuner, at de har måttet udskyde eller helt opgive at gennemføre kystbeskyttelsesprojekter inden for de seneste fem år. Kommunerne peger blandt andet på kompliceret lovgivning og processer, der fx handler om naturbeskyttelsesregler, borgerklager, uenigheder om, hvem der skal betale regningen.
39 pct. af kommunerne pegede dengang på finansieringsudfordringerne som årsag til, at projektet blev bremset. 39 pct. af kommunerne pegede også på partsfordeling af udgifterne mellem lodsejere og kommuner som en stopklods.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) var tidligere i dag ude og understrege, at der skulle mere fart på kommunernes kystsikring i lyset af en ny rapport, der endnu engang understreger risikoen for oversvømmelser, når vandstanden forventes at stige i de kommende år.
- Vi skal have spaden i jorden og beskyttet vores kyster, for vi er for sårbare. Lige nu har vi 1.000 kilometer diger i Danmark, som er for usikre og vakkelvorne, og de skal gøres mere robuste, siger han til TV2.
Regeringen forventes at præsentere den kommende klimatilpasningsplan II senere på året.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
