
AALBORG: Musikkens Hus er som det første danske koncerthus blevet bæredygtighedscertificeret med DGNB guld og får topkarakterer for innovative løsninger, der sænker CO2-udledningen og styrker indeklimaet i huset.
Stort solcelleanlæg høster solens stråler, fjordvand pumpes rundt i lokalerne - selv kludene er lavet af majs. Det er ikke små tiltag, som har gjort Musikkens Hus til et af de mest bæredygtige koncerthuse i Skandinavien, hvilket har resulteret i, at det nordjyske kulturhus nu får tildelt den prestigefyldte DGNB-certificering i guld.
Blandt koncerthusets initiativer fremhæves brugen af vandet i Limfjorden til at nedkøle bygningen, når vandtemperaturen er under 13 grader. Fjordvandet kan bruges til at nedkøle huset 3/4 af året, hvilket betyder en årlig strømbesparelse på 30 pct. samt en væsentlig reduceret CO2-udledning. Derudover benyttes solen til opvarmning gennem store vinduespartier, og strømmen leveres fra de 262 solceller, der er placeret på sydfacaden.
Musikkens Hus har cirka 350.000 besøgende hvert år, hvilket både kræver mange driftstimer og et stort strømforbrug. Siden huset blev indviet, er der skiftet til LED-belysning i huset og startet et klimasamarbejde med Ørsted, som leverer strøm fra vindmølleparker.
- Green Building Councils DGNB-certificering er funderet i praksis og en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. Det betyder, at DGNB ikke blot evaluerer en bygning ud fra miljømæssig bæredygtighed, men også ud fra, hvor socialt og økonomisk bæredygtig bygningen er.
- Den danske DGNB certificering tager afsæt i kriterier udviklet af den tyske organisation DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), der også har lagt navn til ordningen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.