Efter at de første 11 kommuner i sidste uge fik godkendt deres planer for fremrykkede anlægsopgaver under coronakrisen, er endnu en enkelt på vej gennem indenrigsministeriel sagbehandling, men derudover har andre mindst 11 kommuner ifølge DK Nyts foreløbige opgørelse besluttet, at de også vil med på vognen.
Yderligere vil en af de kommuner, der var blandt de 11 første, Fredericia, nu toppe de i første omgang udmeldte 164,9 mio kr. med yderligere 86,1 mio. kr. Altså i alt anlægsarbejder for 251 mio. kr., der fremrykkes til 2020.
Fremrykningen er gjort mulig gennem en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner, hvorefter anlægsloftet er suspenderet. Hensigten er at holde hånden under byggebranchen, og blandt vilkårene er, at arbejderne skal kunne igangsættes hurtigt, og at de som udgangspunkt skal gøres færdige i indeværende år.
Lidt uden for hovedsporet har Regon Midtjylland besluttet at fremrykke anlægsinvesteringer for 130-170 mio. kr., men her går omkring 100 af millionerne ikke til byggebranchen, men til indkøb af it- og medicoteknisk udstyr. Suspensionen af anlægsloftet omfatter dog også den del af pengene.
Foruden de 11, der har fået godkendelse af Indenrigsministeriet, har følgende 11 kommuner besluttet at fremrykke anlægsarbejder:
- 350,0 mio. kr. København
- 300,0 mio. kr. Aarhus
- 92,0 mio. kr. Roskilde
- 83,0 mio. kr. Horsens
- 64,3 mio. kr. Middelfart
- 60,0 mio. kr. Allerød
- 32,7 mio. kr. Køge
- 28,5 mio. kr. Sønderborg
- 26,7 mio. kr. Solrød
- 22,0 mio. kr. Skanderborg
- 19,3 mio. kr. Vejle
DK Nyt følger løbende udmeldingerne fra kommunerne og rapporterer dem i lejlighedsvise overblik som dette.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.