KØBENHAVN: Københavns Kommune, Copenhagen Malmö Port og By & Havn har indgået samarbejde om at få flere grønne løsninger i Københavns Havn og begrænse udledning fra krydstogtskibe, oplyser By & Havn. Samarbejdet skal sikre bedre luftkvalitet for beboere og naboer til havnen og begrænse udledning fra krydstogtsskibe i de nærmeste kvarterer.
Det sker i første omgang ved projektering af et landstrømanlæg til krydstogtsskibe ved Oceankaj i Nordhavn. Det er første skridt frem mod, at de store krydstogtskibe ikke længere behøver at brænde diesel af, når de er i havn. Derudover skal samarbejdet undersøge, hvordan udledningen fra kanalrundfartsbåde kan reduceres og finde en model for at etablere et landstrømanlæg ved Langelinie.
Målet er at have et landstrømanlæg klar i Nordhavn i 2021, hvor parterne hver har givet 1,5 mio. kr. til at projektere. Københavns Kommune har desuden afsat en mio. kr. til at finde en model for landstrøm på Langelinie samt en mio. kr. til et nordisk samarbejde om at få landstrøm i havne i Østersøregionen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.