AALBORG: Hals Mose i Nordjylland hjælper med at sænke hele Danmarks udledning af CO2. Når de sidste skovlfulde jord er flyttet i det store naturgenopretningsprojekt i Hals Mose, bliver der sat prop i udledningen af 2.263 ton CO2 årligt.
Projektet er det første, som udmønter den store politiske aftale fra 2021 om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord.
Aalborg Kommune og Den Danske Naturfond har sammen genoprettet naturen i den tidligere tørlagte Hals Mose til gavn for natur og klima. Det er det første projekt, som er gennemført med bidrag fra den tilskudsordning på 600 millioner kroner, som er etableret for at sætte skub i klimaprojekter, der nedbringer landbrugets og Danmarks udledning af CO2 ved at udtage klimabelastende lavbundsjorde.
Målet med ordningen er at stoppe udledningen af i alt 65.000 tons CO2. Hals Mose bidrager således med de første 2250 tons CO2 eller 2,5 procent af målene med tilskudsordningen.
Flere gode oplevelser
- I Aalborg er vi særdeles stolte af at være foregangskommune på de her klima-lavbundsprojekter og herved bidrage markant til det nationale mål om at sænke udledningen af CO2. Det er både godt for os i Nordjylland, men så sandelig også for os alle globalt, siger Jan Nymark Thaysen (V), rådmand i By og Land.
Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune genopretter naturen i Hals Mose, så vilde dyr og planter får tabte levesteder tilbage, og vi udleder mindre CO2 til atmosfæren. Det sker ved, at vandet igen vender tilbage på 230 hektar marker og naturarealer og genopliver den mose, som var der engang.
- Jeg er meget stolt over, at vi sammen kan hjælpe både natur og klima ved at genoprette naturen, som den var engang. Samtidig bliver der flere gode naturoplevelser til alle i Nordjylland. Det er et sandt kinderæg. Vi står desværre både i en biodiversitetskrise og klimakrise, men med genopretningen af naturen i Hals Mose ser vi, at der er håb endnu og en vej frem, der kan være med til at løse begge dele, siger Bengt Holst, formand for Den Danske Naturfond.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.