
Ti kommuner har netop fået fordelt 30 mio. kr. mellem sig, som skal gå til at styrke rammerne for undervisningen i fag inden for natur og teknologi for 1.-6. klasse. Det er Villum Fonden, som har oprettet den nye pulje.
Pengene skal både gå til at forbedre de fysiske rammer, styrke undervisernes kompetencer og det faglige fællesskab på skolerne. I alt vil over 15.000 elever og 300 natur/teknologi-undervisere få glæde af midlerne.
De ti kommuner, som har fået tildelt midler, er Hvidovre, Ringsted, Syddjurs, Hedensted, Aalborg, Kolding, Greve, Morsø, Randers og Sønderborg.
Kan løfte gennemsnittet
I Ringsted er der stor begejstring over at modtage fire mio. kr. fra puljen. Karaktererne for afgangseleverne ligger i bund på landsplan, hvor især matematik og naturfag har været med til at trække gennemsnittet ned, og det kan bevillingen være med til at ændre på. Det skriver Sjællandske Nyheder.
Sidste år ansatte kommunen to specialister i metoder og undervisningsformer, for at løfte elevernes niveau, og nu er der flere midler til netop dette. Det er ikke afgjort præcist, hvordan pengene skal bruges, men skolechef Jesper Ulrich er glad.
- Midlerne passer rigtig godt ind i planerne om at udvikle skolernes undervisningsmiljøerne, så naturfagene gøres mere inspirerende gennem f.eks. kompetenceløft af lærerne og bedre undervisningsmaterialer, siger han til mediet.
Læs mere om bevillingerne og projekterne i de ti kommuner her.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.