Først var tallet 40, så var det 20 til 23 og nu kan forskerne kun dokumentere, at der har været fire ulve i Danmark. Det er meldingen fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) og Naturhistorisk Museum, Aarhus, der netop har trukket de tidligere vurderinger af, hvor mange ulve der har været i Danmark, tilbage, oplyser DR.
De tidligere ulvetal bliver trukket tilbage efter en lang periode med kritik af forskernes arbejde. Samtidig lover de nye arbejdsgange og langt mere systematik i arbejdet med at indsamle ulvespor i fremtiden.
Forskerne fra Aarhus Universitet fortalte i 2015, at de havde bevis for, at 40 ulve havde lagt vejen forbi Danmark. Det gjorde de blandt andet på baggrund af DNA-prøver fra ulvelorte, som frivillige havde indsamlet. Efterfølgende undersøgte tyske forskere på Senckenberg Instituttet prøver fra Aarhus-forskerne, og var kun i stand til at finde bevis for fire ulve.
Tyskerne fandt derimod ud af, at en stor del af de prøver, som Aarhus-forskerne bestemte til at være ulvelort, var rævelort. Det fremgår af korrespondance mellem Senckenberg Instituttet og Naturstyrelsen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.