Forskning: Grødeskæring med omtanke og pincet kan gavne alle

ASSENS: De seneste fire år er en række små vandløb i Assens Kommune blevet fulgt tæt i et forskningsprojekt om ændret grødeskæring, som Aarhus Universitet, WSP, HedeDanmark og kommunen har gennemført med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Hedeselskabet og Havørred Fyn.

Projektet har undersøgt, om der i krydsfeltet mellem de miljømæssige bindinger og det lovbestemte hensyn til afvandingsinteresserne kan findes nye grødeskæringsmetoder, der på samme tid er til gavn for begge. Mere end 130 lodsejere og 65 strækninger er blevet fulgt.

- Forsøget gør, at vi her fire år senere står med en unik evidens- og databaseret viden om, at de nye metoder kan være med til at gøre en forskel for både miljøet og for landmændene, fortæller Jannik Seslef, projektleder i Assens Kommune.

Det viser sig nemlig, at de nye metoder gør det muligt at forbedre miljøtilstanden, samtidig med at man bevarer vandføringsevnen i små vandløb i landbrugslandet.

- Det er på mange måder et banebrydende projekt, fordi vi har fået et solidt videnskabeligt grundlag at udtale os på, siger Annette Baattrup-Pedersen, seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Biologi.

Pincetmetode

Kernen i de nye grødeskæringsmetoder er, at man indledningsvis fjerner de højtvoksende og stivstænglede sumpplanter, der i mange af vandløbene danner tætte bevoksninger på vandløbenes bund. Det skaber plads og giver lys på vandløbenes bund, hvilket giver undervandsplanterne mulighed for at komme tilbage i vandløbene. Og med dem kommer der også flere vårfluer, døgnfluer, slørvinger samt en bedre fysisk vandløbskvalitet.

Det gør man enten manuelt eller ved hjælp af en pincetgrab, som er monteret på en traktor eller lignende. Pincet-metoden er forholdsvis ny og har været brugt enkelte steder i landet, men det først nu, der er valide data for effekten.

- Vi har på den måde udskiftet planter med stor negativ indflydelse på vandføringsevnen og begrænset betydning for miljøtilstanden med planter med stor positiv indflydelse på miljøtilstanden og begrænset negativ betydning for vandføringsevnen, siger Bjarne Moeslund, seniorspecialist i akvatisk biologi og økologi i WSP Danmark.

Efter denne indledende ændring af grødetilstanden kan vandløbene vedligeholdes/grødeskæres gennem mere sædvanlig praksis, hvor det er en overkommelig opgave at fjerne fornyet opvækst af stivstænglede sumpplanter og samtidig - om nødvendigt - justere forekomsten af vandplanter.

- Forsøget viser, at maskinkraft også fremadrettet vil være et værktøj, der skal bruges i vores vandløbsvedligeholdelse. Metoderne er en smule dyrere end de hidtil mest benyttede, men det skyldes, at den kræver en højere grad af faglighed, fortæller Kurt Beck, Landskabskonsulent hos HedeDanmark.

ak