Forskningsprojekt kortlægger 2.000 umistelige kulturmiljøer

I et af Arkitektskolen Aarhus' hidtil største forskningsprojekter har forskere udpeget i alt 2.000 kulturmiljøer i 52 kommuner, som man ifølge dem bør kæmpe for at bevare. Kulturmiljøerne er screenet via en metode, der skal gøre det enklere for kommunerne at arbejde strategisk og målrettet med kulturmiljøerne.

Projektet 'Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder' begyndte i 2015, men det har siden grebet om sig ved screening af over halvdelen af landets kommuner.

Sidenhen har arkitekt Simon Ostenfeld Pedersen i det videnskabelige bogværk ‘Kulturmiljø‘ sat særligt fokus på 35 af de 2.000 steder, der ifølge forskerne er så vigtige og umistelige, at de fortjener at blive bevaret for eftertiden.

Lettilgængelig screening

Ansvaret for kulturmiljøerne blev flyttet fra amterne til kommunerne ved strukturreformen i 2007. Kommunerne overtog dog i nogle tilfælde ufærdige registreringer og vidt forskellige metoder til kortlægning af kulturmiljøerne. 

Da Arkitektskolen i Aarhus' projekt var begyndt, stod det klart, at der var behov for én lettilgængelig metode til kortlægning af kulturmiljøerne. Som en del af forskningsprojektet udviklede arkitekskolen derfor en ny metode til Screening Af Kulturmiljøer (SAK), for at fremhæve de kulturhistoriske hovedtræk og miljøernes strategiske potentiale. 

- Det er vores bedste bud på en vurdering af, hvornår et kulturmiljø er bevaringsværdigt. Det er en metode, der giver os et fælles sprog for at veje og måle, hvornår arkitektur og kulturmiljøer har en særlig værdi. Det er vigtigt, at det ikke er holdninger eller smag, men metodiske analyser, der bestemmer, hvad der er bevaringsværdigt, siger Simon Ostenfeld Pedersen til Videnskab.dk.

At skabe udvikling

Ifølge arkitektskolen er der flere gode eksempler på, hvordan bevaring gennem udvikling af kulturmiljøerne kan forbedre livskvaliteten i et lokalområde. Derudover er de en væsentlig faktor for at tiltrække turister og tilflyttere, skriver de. 

- For os er der ingen tvivl om, at kulturmiljøerne kan være med til at skabe udvikling af bosætning, turisme og erhverv. Metoden har gjort det lettere i forhold til den videre politiske diskussion, hvor der skal prioriteres og træffes beslutninger, siger Malene Stentoft Sørensen, landinspektør og planlægger, Jammerbugt Kommune.

I bogen nævnes konkrete eksempler som bl.a. Fabers Fabrikker i Ryslinge på Midtfyn, cementfabrikken Dania ved Mariager Fjord, Maltfabrikken i Ebeltoft og Det Lollandske Dige.

Rapporterne for de 2.000 kulturmiljøer i de enkelte kommuner kan findes her.

Forskningsprojektet er finanseret af Realdania og Arkitektskolen Aarhus.