HOVEDSTADEN: Når der skal undersøges for forurening i grundvandet eller giftige dampe, kan det være en rigtig god ide at benytte sig af en hunds skarpe snude. Det gør man i Region Hovedstaden, hvor forureningshunden Louie lige nu hjælper med at undersøge grundvandet i Hillerød. Det oplyser Hillerødposten.
Forureningshunden Louie er den første af sin slags i Danmark og undersøger en grund, hvor der tidligere har ligget et renseri, og sammen med hundeføreren vurderer den, om der er behov for yderligere forureningsundersøgelser. Louie har tidligere været i aktion i andre regioner, og man undgår at bore unødvendige steder, når Louie har indikeret, hvor forureningen er.
Hillerød er et af flere steder i Region Hovedstaden, hvor der i øjeblikket undersøges for forurening i grundvandet, og undersøgelserne skal blandt andet bruges til at afgrænse forureningernes udbredelse og til at vurdere risikoen over for grundvandet. Hillerød Forsyning kontrollerer løbende drikkavandet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.