
FREDERICIA: Antallet af ledige stole bliver mindre i Fredercia, efter at der nu er sat navne på to nye direktører pr. 1. juli. Konstitueret kommunaldirektør Camilla Nowak fastansættes, og René Olesen fastansættes i den nyoprettede direktørstilling med fokus på vækst, teknik og klima.
Med den nyoprettede stilling består direktionen af fire personer, og stillingerne har været ledige siden Annemarie Zacho-Broes bortvisning tidligere på året.
39-årige Camilla Nowak blev ansat som direktør for børn-, unge og kultur for godt et år siden og har det sidste halve år været først fungerende og sidenhen konstitueret kommunaldirektør. TIdligere har hun været børn- og ungedirektør i Odense Kommune.
René Olesen er 45 år og har været konstitueret i stillingen siden april. Her kom han fra en stilling som chef for Teknik og Miljø i Fredericia Kommune. Han har været ansat siden 2012 og har før det arbejdet med det tekniske område i andre kommuner hos bl.a. Odsherred Kommune.
Der var 12 ansøgere til kommunaldirektørstillingen, og fire var til samtale, oplyser kommunen. Ansættelsesudvalget bestod af 15 personer, herunder repræsentanter fra økonomiudvalget og byrådet, tre ledelsesrepræsentanter og tre medarbejderrepræsentanter, efter at kommunen har fået massiv kritik for, at bare tre personer var med til at ansætte tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho Broe.
Til teknikdirektør-stillingen var der 13 ansøgere og fem til samtale, men i begge tilfælde er valget altså faldet på den konstituerede.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.