
FREDERIKSSUND: Byrådet i Frederikssund Kommune arbejder i øjeblikket på at klargøre et nyt udbud af boliger i Vinge Centrum. Denne gang bliver almene boliger en del af udbuddet i den hårdt prøvede fremtidsby, som stadig har svært ved at tiltrække nye indbyggere.
- Jeg vil formulere det sådan, at der er større åbenhed i dag, end der nogensinde har været, for også at gøre de almene boligselskaber til en medspiller i udviklingen af Vinge. Jeg mener, at de almene boligselskaber godt kan være en driver i Vinge, fordi de både kan og vil. De kan relativt hurtigt komme i gang. De har prøvet det rigtig mange gange før, og den konstruktion, der ligger bag de almene boliger, gør, at der ikke er store profithensyn, siger Tina Tving Stauning (S), formand for Teknisk Udvalg.
I det tidligere udbud af boliger i Vinge Centrum endte investeringsinteressen fra de private developers med at være mindre, end kommunen havde forventet. Og det er blandt andet derfor, at Tina Tving Stauning håber på, at man denne gang kan få almene boliger med i projektet. I løbet af efteråret går Banedanmark i gang med at bygge S-togsstationen i Vinge. Den forventes at stå færdig i sommeren 2020.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.