
FREDERIKSSUND / HOVEDSTADEN: At 234,4 ud af 435,2 hektar nye graveområder i Region Hovedstaden er placeret inden for Frederikssunds kommunegrænse er en del af baggrunden for, at et samlet byråd melder ud til regionen: Vi vil ikke være en gravekommune.
I høringssvaret til den kommende Råstofplan 2016/2020 beskriver kommunen, hvordan halvdelen af alle de nye graveområder i regionen udlægges i Frederikssund, nemlig otte områder med et samlet areal på 234,4 hektar.
Den anden halvdel placeres i alle regionens øvrige kommuner tilsammen, også otte områder med et samlet areal på 200,8 hektar.
Kommunen finder, at der er behov for en hurtig omstilling til en langsigtet, bæredygtig råstofforvaltning og -planlægning, hvor der lægges øget vægt på at holde hus med de resterende råstofressourcer og hvor alternativer, som fx øget genanvendelse og stabilisering af jord i stedet for udskiftning, skal fremmes, lyder det i høringssvaret.
Frederikssund-politikerne mener også, at en del af problemet skyldes reglerne om regional selvforsyning i råstofplanlægningen:
"Region Hovedstaden er den region i landet, hvor landskaber og natur er under det hårdeste pres, og da byggeaktiviteten i regionen samtidig er stor, bliver vigtige landskabs- og naturhensyn negligeret."
Se kort med forslag til nye graveområder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.