SYDDJURS: Områderne Rodskov og Eskerod ved Kalø Vig i Syddjurs Kommune er blevet fredet, og Syddjurs Kommunes planer om blandt andet at udstykke nye grunde her hænger derfor i en tynd tråd, skriver TV2 Østjylland.
I 2011 fremlagde Syddjurs Kommune storstillede planer for området, der blandt andet skulle få mellem tre- og titusind nye borgere til kommunen, og 26 hektar jord skulle udstykkes til nye attraktive grunde nær skov og vand. Men den plan er altså nu skudt til hjørne.
I afgørelsen fra Fredningsnævnet står der, at fredningen har til formål 'at sikre de store landskabelige kvaliteter i området samt i særdeleshed udsigten fra Landevejen mod Kalø Vig, at bevare og forbedre områdets naturværdier, herunder levemulighederne for plante- og dyreliv samt at sikre og forbedre områdets rekreative kvaliteter'. Af disse grunde bliver det nu begrænset, hvad der må gøres fra Syddjurs Kommunes side i Rodskov og Eskerod – altså medminde kommunen anker Fredningsnævnets kendelse, og det vil viceborgmester Kirstine Bille (SF) nu tage op med økonomiudvalget.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.