Der er fundet giftigt fluorstof i en bestemt type brandmandsuniform. Fundet er gjort på Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev. I uniformen er der fundet dobbelt så meget fluorstof som tilladt, skriver Jyllands-Posten. Konkret er der fundet fluorstoffet PFOA.
Stoffet er en del af den større familie af PFAS-stoffer, der kan være kræftfremkaldende. Brandmandsuniformen er en af fire testede i en ny undersøgelse lavet af Teknologisk Institut. Instituttet kan ikke med sikkerhed fastslå årsagen, men mistænker imprægneringen af uniformen. Derfor anbefaler Teknologisk Institut også, at man bruger andre midler til at imprægnere.
Undersøgelsen har fået Beredskabsstyrelsen til at udskifte alle uniformer på skolen. Desuden er al genimprægnering blevet sat på pause. I Danmark er der tidligere fundet fluorstoffet PFOS på arealer, som har været brugt til brandøvelser. Det giftigte stof blev tidligere brugt i brandskum.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.